Om mig

Kim Steimle

Rasmussen

OM MIG

 

Mit første møde med handicap og seksualitet var da jeg i 2003 arbejdede som omsorgsmedhjælper på et bosted for voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Jeg var meget grøn i feltet og lige stoppet på universitetet efter tre år og havde brug for noget andet at tage mig til. Jeg syntes det var interessant, at til trods for et yderst begrænset funktionsniveau, blomstrede seksualiteten hos alle borgerne. Det andet der slog mig var, at personalet, inklusive mig selv, havde meget svært ved at håndtere det.

 

Da jeg året efter i 2004 begyndte på pædagogseminariet var det derfor med et klart sigte mod at kvalificere mig selv til at arbejde med handicap og sidenhen seksualitet. Min bacheloropgave beskæftigede sig derfor med en speciel niche: homoseksualitet og udviklingshæmning.

 

I 2010 blev jeg uddannet seksualvejleder på Seksualvejlederuddannelsen ved Karsten Løt og Helge Myrup og blev i 2014 medlem af Seksualvejlederforeningens bestyrelse. Jeg arbejder derfor med seksualvejlederforeningens etiske værdigrundlag som et vigtigt arbejdsredskab. Se mere om det her

 

Fra maj 2016-2018 var jeg formand for Seksualvejlederforeningen. Fra 2018 er jeg næstformand.

 

 

ERHVERVSERFARING

 

2018-:

Uddannelsesleder på Seksualvejlederuddannelsen

 

Sammen med Karsten Løt og Charlotte Englund leder jeg Seksualvejlederuddannelsen, som er Europas ældste og største efteruddannelse af sin art.

Se mere (og tilmeld dig evt. uddannelsen) her: www.seksualvejlederuddannelsen.dk

 

 

2010-2017:

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Høje Taastrup

 

Fra 2010-2017 var jeg ansat i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), hvor jeg arbejdede med store udviklingsprojekter vedrørende seksualitet og handicap.

 

Fra 2010-2013 arbejdede jeg på projekt Seksualpolitik på specialskoler, hvor jeg var medvirkende til at ca. 80 specialskoler i Danmark fik en seksualpolitik. Se mere om projekt Seksualpolitik på specialskoler på www.projektseksualpolitik.dk

 

Fra 2013-2015 arbejdede jeg i SUMH, men nu på projekt LigeLyst, som gav seksualoplysning til 1200 unge med handicap på deres præmisser. Dette skete gennem forskellige events på STU'er, specialefterskoler, højskoler, bosteder for unge osv. Derudover lavede vi en stor kampagne, som var med til at nedbryde fordomme og tabuer forbundet med handicap og seksualitet. Se mere om projekt LigeLyst på www.ligelyst.dk

I efteråret 2015 udførte jeg gennem SUMH projektet LigeLyst II. Projektet havde to formål:

Det ene var at opkvalificere medarbejdere i kommuner til at udføre seksualundervisning. Dette resulterede i, at 130 medarbejdere i seks kommuner modtog opkvalificering.

Det andet formål var at udvikle metoder til støtte til seksualiteten til mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Resultatet fra det projekt kan læses i rapporten "Multiple funktionsnedsættelser og seksualitet - et inspirationskatalog" Det kan findes her: www.ligelyst.dk/udgivelser

 

 

2007-2010:

Pædagog på pensionat Kamager, Tårnby. Det var under denne ansættelse, jeg blev uddannet til seksualvejleder på Seksualvejlederuddannelsen.

 

2002-2007:

Omsorgsmedhjælper og efterfølgende vikar i Lynghuset, København NV. Lynghuset er en boenhed for voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser.

 

 

 

UDDANNELSE

 

2009-2010

Seksualvejleder, Seksualvejlederuddannelsen v. Karsten Løt og Helge Myrup

Læs mere om seksualvejlederuddannelsen her: www.seksualvejlederuddannelsen.dk

2004-2007

Pædagog, Frøbelseminariet, Frederiksberg

Bacheloropgave: Homoseksuelle udviklingshæmmede

1999-2002

Jura, Københavns Universitet

1996-1999

Student, Nordfyns Gymnasium, Søndersø

 

 

 

 

HOMOSEKSUALITET OG UDVIKLINGSHÆMNING

 

På pædagogseminariet skrev jeg bacheloropgave om homoseksualitet og udviklingshæmning. For udviklingshæmmede, der er homoseksuelle, kan der opstå ekstra udfordringer, som især drejer sig om omgivelsernes tolerance og hjælpemuligheder.

Jeg skrev et blogindlæg til bloggen ingenbarrierer.blogspot.com, som jeg gengiver her:

 

 

 

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

 

Forskellige problemstillinger afhængig af funktionsniveau

De personer, der har den sværeste grad af udviklingshæmning, vil sandsynligvis ikke umiddelbart støde på så mange problemer relateret til deres egen identitet som homoseksuel. Mange i denne gruppe vil sikkert reagere impulsivt på deres følelser og kropslige signaler uden at tænke på, om deres omgivelser synes det de gør er rigtigt eller forkert. Disse personer kan være mere afhængige af, at deres nære omgivelser læser deres signaler og adfærd korrekt og handler derefter.

Det er vigtigt, at hjælpepersoner bevarer et åbent sind, når de møder de udviklingshæmmede brugeres seksualitet og ikke nødvendigvis antager, at alle mennesker er heteroseksuelle.

 

Eks: Henrik, som er multihandicappet, får erektion, når han får skiftet ble eller bliver hjulpet i bad af mandlige hjælpere. Dette sker kun, når det er mandlige hjælpere. Når Henrik ser film reagerer han med glæde, når han ser en mandlig skuespiller i bar overkrop.

 

I denne situation, evt. kombineret med andre observationer, kunne man godt foranlediges til at tro, at Henrik primært er tiltrukket af mænd. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at putte ham i en kasse og kalde ham homoseksuel eller bøsse, men det vil være relevant at overveje, om hans seksuelle præference kunne være rettet mod det mandlige køn.

 

Dette er en observation, der kan være gavnlig at tage med videre, hvis det en dag skulle vise sig relevant, at Henrik skal modtage noget seksualvejledning af en slags. Det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at denne seksualvejledning ikke skal overskride Henriks grænser og det skal være gennemtænkt og på baggrund af længere tids observationer. Det vil altid være en god idé at have ledelsen med ind over, hvis Henrik bor på et bosted, og det vil heller ikke være en dårlig idé at overveje, om forældrene skal orienteres i generelle træk. Lav evt. en handleplan, der beskriver, hvad i har observeret over hvor lang tid og hvad i har tænkt jer at gøre hvornår og hvem der udfører det og få den underskrevet af ledelsen eller andre relevante personer.

 

Hvis Henrik reagerer positivt på visuelle stimuli som film eller billeder kunne man overveje at tilbyde ham at se en erotisk film. Og i den situation kunne det være relevant at overveje om filmene skal være udelukkende med mandlige ”skuespillere”. Hvis Henrik på en eller anden måde kan give udtryk for, at han ønsker sig en kæreste, vil det være relevant at undersøge om det helst skal være en anden mand og ikke automatisk gå ud fra, at en kæreste er en kvinde.

 

Igen er det vigtigt at understrege, at Henriks hjælpere skal bevare et åbent sind og ikke lade sig styre af deres egne personlige overbevisninger om, hvad der er rigtig og forkert seksualitet. Hvis en af Henriks hjælpere har det svært med homoseksualitet, bør han eller hun hellere træde til side og lade en anden hjælper hjælpe Henrik, når han har brug for seksuel vejledning.

 

At springe ud som homoseksuel

For lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning, vil der sikkert være flere problemstillinger der gør sig gældende, hvis de indser, at de er homoseksuelle. En del af de problemer, som denne gruppe vil støde ind i vil være betinget af deres omgivelser.

 

Når en person har gjort op med sig selv, at han eller hun er homoseksuel og beslutter sig for at fortælle det til andre, kaldes det at ”springe ud”. Der kan dog være en del frygt forbundet med det at springe ud, og for personer med udviklingshæmning kan denne frygt være svær at håndtere. For normaltbegavede homoseksuelle kan det tage flere år og rigtig mange overvejelser at tage sig sammen til at springe ud, så hvordan er det ikke for en person med udviklingshæmning, som jo har færre mentale ressourcer at bearbejde denne proces med?

 

Forhåbentligt vil frygten for at springe ud kun være en frygt, som eksisterer inden i personen og ikke andet. I visse tilfælde viser det sig dog, at frygten har været velbegrundet og hvordan kan det være?

 

I første omgang er det væsentligt at se på, hvilke miljøer personer med udviklingshæmning bevæger sig i.

 

Unge udviklingshæmmedes egne miljøer

Jeg har undervejs i mit arbejde talt med fagfolk, som er involveret i ULFs udmærkede datingside knuus.dk. De kunne berette, at der blandt brugerne af dette site findes en hel del homofobi. Bl.a. har de oplevet en mandlig bruger, som fik en utrolig dårlig modtagelse af de andre brugere, da han fortalte han ledte efter en anden mand. Hvor kommer så denne tilsyneladende homofobi blandt visse personer med udviklingshæmning fra?

 

Måske skal svaret findes hos den enkelte person med udviklingshæmning. Hvis han/hun gennem hele sin opvækst har mødt nederlag og afvisninger og ofte har fået at vide, at der er en masse ting han/hun ikke kan og aldrig kommer til at kunne, kan det måske være fristende at overføre nogle af disse følelser, når der kommer en ny person ind i kredsen, som stritter ud på en anden måde.

 

Personalets påvirkninger

Måske skal noget af svaret findes hos personalet og den store påvirkning de har. Jeg talte i en anden anledning med ULF, som kunne berette, at personalet fra et bosted havde ringet til ULF for at få fjernet en brugers profil på knuus.dk. Denne bruger var nemlig mand og ledte efter en anden mand, og det mente personalet var helt forkert. ULF kunne heldigvis ikke efterkomme personalets ønske. Hvis dette er personalet på det pågældende bosteds holdning til homoseksualitet kunne man forestille sig, at det ikke er et specielt gunstigt miljø at springe ud som homoseksuel i.

 

I det hele taget bør personalet være sig bevidste om deres rolle i forhold til beboerne. Hvordan er sproget på institutionen? Når I sidder og ser udsendelser i TV sammen med beboerne, hvor der optræder homoseksualitet, hvordan omtaler I det så, mens beboerne hører på det? Er Anne Linnet ”en klam lebbe”, eller er det nogle ”ulækre bøsser”, der danser til Copenhagen Pride? Hvordan påvirker det beboernes syn på homoseksualitet? Påtaler I det, hvis I hører nogle brugere, der kalder hinanden ”klamme bøsse” eller noget andet? Og hvad gør sådanne udtalelser ved en bruger, som rent faktisk er homoseksuel, men ikke tør springe ud?

 

Forældre og familie

Det er sandsynligvis heller ikke specielt befordrende for en person der ønsker at springe ud over for familien, hvis ovenstående situationer gentager sig i familien. En normaltbegavet homoseksuel vil måske kunne se sig ud over udtalelserne og gennemskue, om der er hold i udtalelserne, eller om det bare er tom snak. Hvis det viser sig, at der rent faktisk er hold i udtalelserne og personen ikke længere er velkommen i familien, har personen gode muligheder og kapaciteter til at flytte til en anden by og starte forfra, hvor hårdt det end måtte forekomme.

 

For personer med udviklingshæmning kan denne mulighed sandsynligvis virke noget uoverkommelig. For hvad skal der ske med mig, hvis min familie ikke længere vil se mig? De er jo de eneste jeg har? Hvordan kan en person med udviklingshæmning, der har brug for hjælp til dagligdagens gøremål komme til at flytte til den anden ende af landet for at starte forfra? Ja, hvordan er mulighederne overhovedet for at flytte til et andet bosted i den anden ende af kommunen?

 

Et (homo)seksualvenligt miljø

Den frygt, som personer med udviklingshæmning kan føle før de fortæller til nogen, at de er homoseksuelle viser sig heldigvis ofte at være ubegrundet. Det kan dog være svært at vide, hvis man aldrig hører homoseksualitet omtalt på en positiv eller endda bare neutral måde. Hvis det eneste man hører, er negative historier om homoseksualitet, skal der mange positive historier til at opveje det negative. Det hjælper nok heller ikke på det, når man i TV kan se, at bøsser og lesbiske bliver udsat for overfald i de såkaldte hatecrimes.

 

En måde at vende udviklingen på, er ved at skabe et seksualvenligt miljø. Og måske nærmere et homo-seksualvenligt miljø. Det skal ikke forstås på den måde, at homoseksualitet er bedre end heteroseksualitet, det skal bare præsenteres som et ligeværdigt alternativ. Det er vigtigt at omtale homoseksualitet, så det ikke bliver opfattet som forkert eller skamfuldt. Hvis snakken på bostedet falder på emnet ”kærester”, kan man jo sagtens fortælle, at nogle kvinder er kærester med mænd, mens andre kvinder er kærester med kvinder og det er ligeså godt, og sådan er det også med mænd. Og det er der i øvrigt ikke noget forkert i.

I kan også vælge at se nogle andre film end de sædvanlige Olsen-banden og/eller Dirch Passer film lørdag aften. F.eks. kan den danske film fra 2001 ”En kort, en lang” være en god anledning til at se en hyggelig film, som handler om en anden og ligeså god slags kærlighed som den heteroseksuelle.

 

En anden måde at skabe et seksualvenligt miljø på, kan være at lave en ”kyssevæg”, evt. sammen med brugerne. Find en masse billeder af personer der kysser eller er kærlige ved hinanden. Både mand/kvinde, men også kvinde/kvinde og mand/mand, unge, gamle, tykke, tynde, sorte, hvide osv. Sammen med brugerne kan I lave en kollage, som kan blive hængt op til inspiration til de øvrige brugere og medarbejdere. På den måde kan I komme til at tale om kærlighedens mangfoldighed og at man ikke nødvendigvis behøver at være ung, lækker og heteroseksuel for at finde kærligheden.

 

Mange bosteder og dagtilbud har heldigvis et afslappet forhold til homoseksualitet og nogle af medarbejderne er måske selv åbent homoseksuelle. På disse bosteder vil det sikkert være lettere for en bruger at vedkende sig sin homoseksualitet og forhåbentligt få bedre mulighed for at finde kærligheden med støtte fra sine nærmeste støttepersoner.

 

KIM STEIMLE RASMUSSEN

 

Seksualvejleder, pædagog, konsulent

Kontakt

Tlf: 22 63 60 42

 

Mail: vejledning@kimsteimle.eu

 

Copyright @ All Rights Reserved